Salg

Salgsheste - avls- og rideheste:


Ved køb af hopper herfra, kan bedækning ved en af vores hingste naturligvis medkøbes med rabat, ligesom vi kan sørge for inseminering til nedsat pris, hvis du ønsker hingst udefra.


Iðunn- født 2020

Rød, (bærer vindott-gen, er testet) middelstor, robust type, Virkelig herlig personlighed. Redet og gangsat, og kan håndteres af de fleste. Kan blive alletiders familiehest, også til børn, når hun lige får lidt mere rutine på ride-delen. Kan teknisk set rides af de fleste, men på grund af sin alder skal hun have en rytter med lidt rutine, som kan videreuddanne hende. Godt miljøtrænet, vant til trafik, børn, balloner, maskiner og hvad ellers verden kan byde på. Går med super godt hingsteføl ved siden, efter Krókur fra Ytra-Dalsgerdi.

Pris: 48.000,- uden føllet eller 60.000,- inkl føllet.     Inkl. moms


Katla - født 2020

Stor - både god højde og bredde/type - hoppe, rød med splash.

Hun er efter Sjóli fra Dalbæ, og let tilredet. Utrolig nem, rigtig godt sind og super cool type. Absolut klar til videre træning til efteråret.

Går pt. med føl der er solgt, så hun kan som udgangspunkt først flytte til efteråret. Eventuelt mulighed for ifoling i år, med rabat, ved en af vores hingste.

Pris: 45.000,- inkl moms. (Vær obs på at prisen stiger til efteråret når hun starter videre træning)



Skriv eventuelt og hør nærmere, hvis der er noget specielt du søger.

Vi har indimellem enkelte avlshopper til salg også, med/uden føl osv.


Salgsheste - føl & rideheste:


Ved køb af unghest kan plads på unghestefold/sommergræs i 2026 medfølge, hvis man ønsker det.

Unghopper over 3 år, kan ifoles ved en af vores hingste, med rabat, eller inseminering kan arrangeres med rabat, hvis du ønsker hingst udefra.


Vök- født 2024

Smuk mørkerød (formentlig med splash) unghoppe efter Krókur frá Ytra-Dalsgerði (tot. 8,74) og morfar er ærespræmiehingsten Álfur frá Selfossi., så her er virkelig en superstærk afstamning. Vök er middelstor og forventes at lande omkring 138-140 i stg. Hun er elegant, med et fint femimint udtryk. Hun er 5gænger, og bruger primært traven på marken.

Pris: 28.000,- inkl moms


Avlshopper:

Vi har pt. et par avlshopper til salg også, som kan købes til yderst fordelagtig pris, hvis vi kan få det føl de bærer. Du får naturligvis forkøbsret på det kommende føl, til fordelagtig pris, ligesom det er muligt at der kan medfølge bedækning ved en af vores hingste, til brug næste år.

Der er også mulighed for at opstaldning af endnu en hoppe, den kommende vinter, kan udgøre en god del af købsprisen.

Så hvis du gerne vil igang med avl uden en større investering, eller mangler du bare en god selskabshest, så er her måske en løsning.


Udlån/udleje:

Vi har pt. et par unghopper fra 2023, som kan ifoles i år - men da vi ikke selv vil ifole dem alle, er der mulighed for at leje en af disse til avl. Der er (stortset) frit valg ift. valg af hingst, men vi vil naturligvis gerne lige være med på råd.

Såfremt du ønsker at få hoppen insemineret, kan det ordnes herhjemme, til fordelagtig pris.


Du har naturligvis hesten som din egen i låneperioden, og afholder alle udgifter undervejs, på nær forsikringen.

Pris: aftales individuelt